Børn og indre barn

Alternativer til lykkepiller

I aftes så jeg et indlæg i DR1 aftenshowet, hvor en ung kvinde fortalte hvordan hun i samråd med sin læge havde valgt at fortsætte med antidepressiv medicin under graviditeten.

Jeg er mildest talt målløs.

Mon aftenshowet er blevet købt af lægerne og medicinalindustrien?

Jeg bliver både vred og utroligt ked af det, når jeg ser sådan en ung mor fortælle, at hun ganske enkelt ikke fik  nogen form for hjælp til at komme ud af sin depressive tilstand, ud over en pille om dagen.

At hun var så mørk og tung i sind og krop, at bare det at tage tøj på om morgenen var en kæmpe udfording. Og at ingen fortalte hende, at den “sygdom i hjernen”, hun var diagnosticeret med, handler om en ubalance i hendes krop-sind-liv.

Ingen fortalte hende, at hun faktisk kan vælge rigtig mange andre veje, end de der lykkepiller.

Livet byder på udfordringer og nogle gange er de af en karakter, som påvirker os hele vejen rundt. Det er her, vi kan vælge at tage hånd om os selv og søge hjælp. Mange mennesker tror, at lægen er den eneste hjælp der er at få.

Jeg har selv været i depressive tilstande i flere perioder i mit liv. Jeg kender godt følelsen af næsten ikke at kunne klare bare almindelige ting, som at give mit barn mad, følge ham i børnehave og få klaret det mest nødvendige  i dagligdagen. For ikke at tale om at passe et job – helt umuligt når depression og tungsind står forrest.

Jeg har aldrig spurgt om hjælp hos en læge til den slags. Det har ligesom aldrig faldet mig ind; læger er gode til brækkede ben, røngtenundersøgelser og akutte skader.

Jeg har nok en dyb, dyb modstand mod konventionel medicin, vil kun tage det hvis mit liv er i fare eller hvis der på anden måde er brug for akut hjælp indtil min krops naturlige helbredelse kan tage over i samarbejde med energimedicin, naturmedicin, kostændringer og psykisk/åndelig oprydning.

Jeg søger altid ind til kroppens behov og til sindets modstand mod min naturlige tilstand af glæde og kærlighed.

Kuren kan være kostændringer, motion og lys. Det kan være energiarbejde, hvor jeg søger ind i den depressive tilstand og får den forløst. Det kan være åndedrætsterapi, hvor jeg går dybt ind i kroppen og bringer sjælens lys helt ind i cellerne og lader kærligheden forløse mørket. Det kan være hypnose, samtaler, åndelig vejledning eller bare noget ro og fred, så jeg kan mærke mig selv.

Jeg gør alt, hvad jeg kan på alle de måder, jeg kan for at forløse og forvandle den ubalance, som har forrykket min hjernekemi og skabt depressionen. Der er brug for hjælp fra andre, for i mørket er det svært at komme videre helt alene.

Det som rører mig dybest i forhold til kvinden fra aftenshowet er, at der er et lille, ufødt barn med i historien.

Den medicin, som mor tager, går direkte over i barnet. Ja, der var heldigvis ikke sket synlige skader på barnet. Det kunne der lige så god have været…

Men hvad med de andre påvirkninger fra en mor, som må tage kemi for at klare livet? Barnet lærer jo alt gennem moderen, barnet lærer at følelser er forkerte, at man må klare den – og alt den kemi går ind i barnets krop, i alle cellerne.

Der er alternativer til lykkepiller og antidepressiv medicin.

Der er faktisk rigtig, rigtig mange andre veje, du kan gå for at komme gennem en depression. 

Det starter med et valg, en fremstrukket hånd og en beslutning om at DU KAN GODT.

Start med at rydde ud i din kost. Det er tit en stor, stor hjælp til at få løst op for tilstanden, så du  bedre kan  mærke dig selv og hvad du mere har brug for. Mad er kemi og kroppen kan være belastet af stoffer, som gør dig ked af det.

Få hjælp. Tro på dig selv, find ind til visdommen i din helt unikke krop, din helt unikke livssituation og dine helt personlige behov.

Gå efter det, som du mærker er rigtigt. 

Der er alternativer til antidepressiv medicin.

Det handler om DIT LIV, DIN SJÆL, DIN KROP – OG DINE BØRN.

 

Hvor hænger jeg børnenes tegninger?

Baguakort - børn og kreativitetHvis du har børn i børnehave og de mindre klasser i skolen har du sikkert også en større samling af tegninger, malerier og andre kreative unika, som dit barn har fremstillet med megen omhu og indlevelse.

I Feng Shui baguakortet – som viser sammenhængen mellem din boligs grundplan og dit liv – er der et helt område, som er tilegnet det kreative og det barnlige, legende og uskyldige.


Du finder området for børn og kreativitet i venstre side i midten, hvis du deler din bolig op i ni felter og kigger fra hoveddøren.


Her kan du tænke i kreativitet. Bruge sjove, muntre og barnlige indslag i indretningen. Lave en udstilling med dine børns bedste tegninger. Eller dine egne kreative produkter. Det kan også være en samling bamser, en collage med billeder af glade unger eller bare en sjov bakke fra Ikea med fugle og blomster.


Tingene har energi. Alt har en energi, en association, en følelse, tingene får os til at tænke og føle på bestemte måder alt efter det, de udstråler.


Dit område for kreativitet og børn må gerne udstråle noget kreativt, noget barnligt, uskyldigt og legende. Det giver dig lettere tilgang til det legende aspekt i livet og kan få dig til at gå til dine projekter med lethed og eventyrlyst.

Familietricks – om indretning og børn


Børn er super sensitive overfor energi. De mærker meget mere end de fleste lige er opmærksomme på.

Indtil skolealderen er ungerne ekstra påvirkelige og det er al mulig grund til at indrette deres værelser med bevidsthed om den store effekt, som farver, materialer, rod/orden og billeder/symboler har på ungernes sind.

Jeg har skrevet en ny artikel om, hvordan du støtter dine børn gennem indretningen.

Du kan læse den på Familietricks.com.

Tilmeld dig nyhedsmails her og få min gratis e-bog
Guide til et autentisk liv

Magisk Feng Shui forløb

Jeg starter et helt unikt Feng Shui forløb op 1. marts 2012.

Forløbet er et online kursusforløb over 9 måneder – en proces som vil forvandle dit liv og gøre dig parat til den nye 2012 energi og give dig redskaber, som du kan bruge resten af dit liv - og kontakt til ligesindede undervejs.

SKAL DU MED? Få mere info her

Sådan elsker du dit rod

Digitalt kursus: Sådan elsker du dit rod og forvandler det til overskud

Et kærligt Feng Shui oprydningskusus, som du kan bruge hjemme hos dig selv.

Køb kurset med introduktionsrabat og spar 150 kr inden 15. februar.

Meditationsmusik

Deep Inner Tones of the Soul - Torben Nielsen

Deep Inner Tones of the Soul - Torben Nielsen. Køb som download eller fysisk CD

Hørte du Torbens musik i TV2 programmet "Ugen hvor kvinderne byttede mænd"?