Jeg blev lige mindet om det faktum at al vores frygt og bekymring kun findes inde i tankerne. De er ikke virkelige.

Hver morgen giver jeg mig selv noget tid til bare at være til stede i min krop. Med det, som sker her og nu. Mærker mit åndedræt, føler den prikken og summen og strømmen som er i kroppen. Finder mit hjerte, siger goddag til mine fødder, hænder, mave og ryg.

Nogle dage går det let. Så er det bare dejligt. Det går lettest når jeg har fået gået en god tur først og givet mig selv en god gang yoga. De bedste dage kan jeg også være meget tilstede i kroppen under min yoga – det er et andet mål.

Andre dage er mit hoved fyldt med tanker, ideer, problemer eller bare…. tanker, og de fylder for meget og tager opmærksomheden væk fra kroppen, fra nuet, fra mig selv.

Men jeg bliver ved, også selv om det kun lykkes at være rigtig nærværende i få minutter ad gangen. For jeg ved at tankerne egentlig ikke er rigtig virkelige selv om de gør sig stor umage for at larme op og give sig ud for at være vigtige. De har jo også altid fået prioritet, i skolen, i barndommen, i livet bliver vi belønnede for at tænke fornuftige tanker og regne den ud.

Naturen er super god til nærvær

Mit mål er at være tilstede. Ganske enkelt. Når det virkelig lykkes er livet let, hvert  minut udfolder sig som det skal og jeg kan MÆRKE hvad der er den bedste vej, de rigtige beslutninger for mig og de valg som giver glæde og energi.

Tak til Lykke Rix for at give inspiration om kroppens visdom. Lykke skriver “hvorfor gør jeg det så kompliceret?”  Om hvordan frygten kan overtage og hvordan vi tror, den er virkelig – og hvordan vi når vi bare gør det alligevel, på trods af frygt og overbevisninger i  tankerne – kan overvinde de der tanker og opleve det skønne nærvær her og nu, som er livet i al sin enkelhed.